MORGENMUSIK TIL GULDBRYLLUP
Festligt hornorkester til morgensang
En perfekt start på festen
Med De 3 Morgenblæsere får du en festlig start på dagen med professionel hornmusik.
De 3 Morgenblæsere består af trompet, flygelhorn og euphonium, der tilsammen giver den perfekte bløde klang af messingmusik.
Vi møder op i god tid og medbringer sangblade, så alle kan være med til at ”synge” guldbrudeparret op.
Vi er professionelle musikere, der blandt andet spiller i Den Kongelige Livgardes Musikkorps, Det Kongelige Kapel, Det Ny Teater, Niels Jørgen Steens Monday Night Bigband mfl.
For at gøre dagen ekstra festlig kommer vi selvfølgelig i vores stiveste puds: kjole & hvidt og høj hat.
Med De 3 Morgenblæsere får du altid vellydende, underholdende og professionel hornmusik, der passer til lige præcis din morgen.
Det får du:
Udenfor
Når alle teksterne er delt ud, spiller vi de fire velkendte morgensange udenfor:
- I østen stiger solen op
- Det er så yndigt at følges ad
- Der er et yndigt land
- Se hvilken morgenstund (Svantes lykkelige dag)
I mellem sangene råber vi selvfølgelig også hurra for guldbrudeparret.
Indenfor
Når vi er kommet indendørs og folk har fået kaffe og lidt at spise, spiller vi en lille hurra-sang, som gæsterne kan synge med på. Derefter udstyrer vi sølvbrudeparret med slør og høj hat og så skal der danses brudevals.
Hvis I har særlige ønsker til sange eller melodier, vil vi selvfølgelig også prøve at efterleve dem.